Den årlige prisuddeling af Kronprinsparrets Kulturpris blev i aftes uddelt af Kronprins Fredrik og kronprinsesse Mary. Priserne gik henholdsvis til Morgencafeen på Nørrebro (et værested for hjemløse) og sangerinden Tina Dickow. Udover prisoverrækkelserne bød showet på glimrende koncerter med Massive Attack samt L.O.C., der havde medbragt Nephew. Tina Dickow spillede et enkelt nyt nummer fra hendes kommende EP. Værterne var De Sorte Spejdere (Anders Breinholt og Anders Lund Madsen), der leverede ganske god underholdning.